Filter

Forbindelse

Hastighed

Minimum downloadhastighed

Minimum uploadhastighed

Vi har fundet 0 bredbånd

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

+

Størrelsen på vores provision har indflydelse på sorteringen.
Alt der er værd at vide om bredbånd – og lidt ekstra!

Uanset hvem du er, hvad du arbejder med, og hvor du bor, er internet med garanti en del af din hverdag. Alligevel kender vi alle følelsen af, at internettet står af – ofte lige midt i at arbejdsmailen skal besvares, den nye film på Netflix skal ses, eller når du skal vise den der sjove video på Youtube. Vi oplever det alle sammen – bredbåndet kan fra tid til anden svigte. 

Spørgsmålet er, om du selv kan trække i ’gør-det-selv-tøjet’ og tage sagen i egen hånd? Det kan du. Det handler bare om, at du kender en smule til bredbåndet og dets verden. 

Det er her, vi kommer ind i billedet. 

Hvad er bredbånd? 

De fleste af os bruger ordet bredbånd, og de fleste af os har bredbånd derhjemme, men hvor mange af os kan egentlig definere, hvad bredbånd er? De fleste af os forbinder bredbånd med internettet – hvilket er helt korrekt. Er man lidt mere nede i stoffet, vil man sandsynligvis også vide, at bredbånd ofte forbindes med hastighed. 
Der er mange forklaringer og beskrivelser af bredbåndet, og det afhænger helt sikkert af, hvad vores erfaring med det er. 

Kort fortalt er bredbånd det, der gør internettet mere anvendeligt og hurtigere. Bredbånd er med andre ord en uundværlig del af det at kunne gå på internettet. 

Føler du dig varmet op nu? Hvis du fortsætter på denne bredbånds-tour med os, lover vi, at du til sidst får en mini Ph.d. i bredbånd. Bare hæng i! 

Hvad er forskellen på bredbånd og fibernet? 

Måske har du før hørt om fibernet, måske har du ikke. Forskellen mellem de to internettilgange er også teknisk med stort T. Derfor forstår vi godt, hvorfor du måske enten har givet op halvvejs, eller slet ikke har gidet interessere dig for det, hvis det er tilfældet. 
Står du dog overfor at skulle vælge mellem bredbånd og fibernet, er det ret smart, at du rent faktisk ved, hvad du vælger imellem. 

Vi lover derfor at forklare forskellen på en måde, så du lettere kan fordøje informationen – for her bliver dine tyggemuskler virkelig sat på prøve. 

Den vigtigste forskel mellem bredbånd og fibernet er måden, du modtager signalet til internetforbindelsen på. Ved fibernet bliver informationerne sendt via lyslederkabler. Lyslederkablerne skaber en effekt, der gør forbindelsen lynhurtig. Med farten kommer også den fordel, at du kan sende tungere og større mængder af information med fibernet. 
På den måde opnår du i sidste ende høje download- og uploadhastigheder. Selvom det ikke er alle, der har behov for denne slags kræfter, er det bestemt plus på kontoen. 

I det andet hjørne af bokseringen har vi bredbåndet. Bredbånd bliver sendt gennem kobberledninger. Forskellen mellem lyslederkablet og kobberledningen er, at du med bredbånd ikke kan sende helt så tunge informationer på samme tid, som fibernettet giver dig mulighed for. Man har gennem årene forsøgt at udvikle bredbåndet således, at det kunne opnå samme hastighed som fibernettet (bredbåndet skulle jo nødigt sakke bagud), men erfaringen vise, at når bredbåndshastigheden runder de 1000 Mbit/s, kan uploadhastigheden ikke længere følge med. Kobberledningerne vil fortsat være en kæde om benet på bredbåndet – men for de fleste internetbrugere er bredbåndet altså rigelig kraftfuldt. 

Var det nemt nok at tygge sig igennem? Det håber vi! 

Hvilket bredbånd kan jeg få? 

Hvilket bredbånd du kan få afhænger i første omgang af, hvor du har hjemme. Selvom det er svært at indrømme, kan det – i forbindelse med bredbånd – godt betale sig at bo i byen fremfor på landet. Helt enkelt handler det nemlig om, hvorvidt der findes en bredbåndsudbyder, som tilbyder bredbåndsforbindelse i dit område. Som det ser ud lige nu, er der, desværre, bare lidt flere udbydere i Storkøbenhavn end i Tarm. 
Tiderne skifter dog hele tiden, og bredbåndsudbyderne skal hele tiden være på dupperne for at kunne tilbyde bredbånd i nær og fjern. Derfor kan de fleste danskere, hvis ikke alle, modtage enten bredbånd eller fibernet. 

Om du kan få bredbånd eller ej, er dog ikke en bekymring, der er din tid værd – det eneste, du skal bekymre dig om, er at vælge udbyder (og det er lettere sagt end gjort; i dag er det nemlig ikke at vælge imellem A og B, men at vælge imellem A, B, C, D, E osv.) 

Hvilket bredbånd skal jeg vælge?

Vi kan ikke tage beslutningen for dig, mest af alt fordi der ikke findes et konkret svar. Selvfølgelig vil den enkelte udbyder fortælle dig, at du skal vælge dem, men i sidste ende handler det om dig og dit forbrug. Hvad vi kan gøre er at opstille nogle forskellige udbydere, der er populære i Danmark. Dog er det vigtigt, at du orienterer dig hos mere end én udbyder, inden du vælger. Du kan nemlig risikere at stå i en situation, hvor YouSee er din drømmeudbyder, men at de ikke kan tilbyde dig noget pga. din bopæl. 

Nogle af de bredbånd, du sikkert har hørt om før, er de store udbydere såsom Stofa, Waoo og YouSee. Til gengæld findes der, ligesom i alle brancher, også nogle nye up-and-comings, der altid kan overraske – i dette tilfælde f.eks. Fastspeed. Grunden til, at de fleste brugere har bredbånd fra Stofa, Waoo eller YouSee, er, at de store udbydere først og fremmest har mulighed for at markedsføre sig på nogle store platforme. Mange vælger dem, de ser i fjernsynet, også selvom det ikke nødvendigvis er det bedste bredbånd, de kan få. Der ligger nemlig en troværdigheds-faktor gemt i tv-skærmen, der er svær at hamle op med. Samtidig har de store udbydere ofte flere forskellige pakkeløsninger at vælge mellem. 

Det, du bør kigge efter, når du vælger bredbånd, er: 

  • Hastighed
  • Type (kabel eller fiber) 
  • Oprettelse
  • Binding
  • Pris pr. måned 

De ovennævnte elementer er det, der ofte varierer på tværs af produkterne, og det er også typisk disse, der kan spille en rolle i forbindelse med det økonomiske valg – altså, hvilken pakkeløsning du har råd til. 

Priserne på bredbånd varierer, og der kan være flere hundrede kroners forskel på den billigste og den dyreste. Leder du derfor efter bredbånd, der blot skal kunne klare det mest basale, er der ingen grund til, at du betaler 489 kr. om måneden. 

Igen, igen handler det om, hvad dit behov er. Husk dog også at tjekke, om dit valgte bredbånd er tilgængeligt i dit område! 

Hvilket bredbånd er bedst? 

Der er mange vindere i denne kategori – rigtig mange. For bredbånd kan være bedst på hver deres måde, og hvad jeg synes, er det bedste, er ikke nødvendigvis det bedste for dig. Det er en kompleks verden, fordi vi ikke kan sætte en guldmedalje på én slags bredbånd. Men det giver dig som forbruger en række fortræffelige muligheder – og du vil vel hellere have flere gode muligheder, end kun en enkelt god og mange dårlige, ik? 

Nogen vil mene, at det bedste bredbånd er der, hvor du får hurtigst hastighed. Andre vil mene, at det er der, hvor du har flest muligheder, eller der hvor du får mest for prisen. Der er altså ikke nogen definition på, hvad der gør bredbånd bedst. 

Er dit behov ikke større, end at du skal have adgang til internettet, vil et almindeligt, billigt bredbånd gøre et fint stykke arbejde. Er du derimod en gennemført streamer, gamer eller noget helt tredje, der har brug for hurtig hastighed og en stor online harddisk, bør du, for din egen skyld, søge nogle af de andre bredbånd. Disse vil ofte være dyrere, fordi dine krav til bredbåndet er større. 

Hvad er bedst for dig? Det billige, det hurtigere, eller det, der kommer med en hulens masse lir? Det ved kun du! 

Hvor hurtigt bredbånd kan jeg få? 

Selvom det virker uretfærdigt, afhænger det igen af, hvor du bor. Bor du i storbyen, har du en større bunke valgmuligheder at vælge imellem, hvorimod du længere væk fra de større byer typisk vil have færre muligheder. Hvor høj hastighed du kan få afhænger af samme grund også af, hvor du bor. Derfor bør du altid tjekke op på, hvad du kan få, inden du begynder at sammenligne udbydere. Du kan nemlig risikere, at du har få muligheder at vælge mellem – eller modsat, at du har alt for mange! 

Hvor meget bredbånd har jeg brug for? 

Overordnet set skelner vi mellem tre forskellige bredbåndshastigheder. 

Under 50 Mbit – lav hastighed, men ofte billigste mulighed 

I dag er der ikke mange forbrugere, der vælger denne hastighed. Grunden hertil er, at du med denne hastighed ikke kan udrette det helt store. Tjekker du e-mails og tv-planen er denne hastighed muligvis nok, men i det tilfælde anbefaler vi, at du i stedet investerer i mobilt bredbånd. Du kan læse mere om mobil bredbånd længere nede på siden. 

Priserne vil ofte ligge mellem 29 kr. – 99. kr. om måneden. 

Mellem 50- og 300 Mbit – hurtig hastighed til fair priser 

Er du den almindelige dansker, der surfer lidt på nettet, ser nogle videoer hist og her, lytter til dine favoritsange på Spotify, mens du tjekker Facebook? Så er dette typisk den rette bredbåndshastighed til dig. Denne hastighed vil servere en stabil og hurtig forbindelse, der, for de fleste, er god nok til langt de fleste af de aktiviteter, du pryder din hverdag med – f.eks. musik, film, e-mail og Facebook.

Du vil muligvis støde på problemer, hvis du har tendens til at downloade meget på en gang, eller downloade meget store filer, men problemet vil kun fremstå som lidt længere ventetid. Så medmindre du er utålmodig, kan denne forbindelse sagtens gå, selvom du downloader meget og i store størrelser. 

Nu tænker du sikkert, at det er et stort skel, denne løsning tilbyder – og der er da også forskel på, om du vælger 50 eller 300 Mbit. 
Er du på udkig efter bredbånd til en husstand med flere beboere end blot dig, anbefaler vi, at du vælger en hastighed på minimum 100 Mbit. På den måde undgår du at skulle have den samme diskussion, hver gang teenageren, din bedre halvdel eller samboen overtager forbindelsen en hel aften ad gangen. 

Priserne vil ofte ligge mellem 99 kr. – 300 kr. om måneden. 

Over 300 Mbit – hurtigere end hurtig, men ofte dyrere 

Er vi over 300 Mbit, taler vi om en ret hurtig og kraftig forbindelse. Denne hastighed er typisk for de helt store internetforbrugere, der har behov for en stor og kraftig forbindelse, når der downloades og streames på livet løs – og i store formater.

Priserne vil ofte ligge mellem 350 kr. og 500 kr. om måneden. 

Et råd, vi ofte giver, er, at du bør starte lavere og arbejde dig opad, når det gælder bredbåndsabonnementer. Det smarteste træk er derfor at vælge det billigste bredbånd, der opfylder dit behov. Ofte er det nemlig gratis at opgradere din forbindelse til en hurtigere, mens det kan koste penge at nedgradere. Derfor er det bedst at vælge lidt mindre til en start, og derefter bygger oven på. 

Hvad koster bredbånd? 

Priser skifter, præcis ligesom vejret. Derfor er det først og fremmest svært at give en fast pris på bredbånd, da det kan skifte, inden vi trykker ’Gem’. Bredbåndspriserne varierer også meget fra udbyderne af, og det vil derfor ofte afhænge af, hvor meget bredbånd du har brug for. 

Hos billigste-bredbaand.dk står det billigste bredbånd til 219 kr. om måneden. 

Vil du være sikker på, at du finder bredbånd, der matcher i både pris og kvalitet? Ved at følge disse to, enkle trin er du godt på vej: 

  • Først skal du undersøge din nuværende bredbåndsløsning. Det er altid en god idé at vide, hvad man kommer fra, hvis man skal til at finde noget billigere. Derfor bør du vide, hvad du betaler for dit nuværende, og hvad du får for de penge. 
  • Dernæst bør du starte sammenligningen af bredbånd på markedet. Kender du din nuværende hastighed og pris, er det nemlig nemmere for dig at sammenligne med andre bredbåndspakker. 

Vi sørger for, at de priser, du ser her på siden, altid er opdateret. På den måde får du også et realistisk billede af, hvordan markedet ser ud lige nu og her. 

Hvordan skifter jeg bredbånd? 

Når du ønsker at skifte bredbånd, er det (heldigvis) ikke det vilde eventyr, du skal ud på. Det er nemlig forholdsvis nemt at skifte bredbånd, når først du har taget beslutningen om at skifte. 
Efter du har valgt at skifte, enten fordi du ikke er tilfreds, eller måske fordi du tænker, at du kan spare penge ved at skifte, bør du først og fremmest tjekke, hvorvidt din bindingsperiode hos din nuværende bredbåndsudbyder er udløbet. 

Mange bredbåndsudbydere har en bindingsperiode på 6 måneder. Er du på den anden side af de 6 måneder, har du ingenting at være urolig for – du bør dog altid tænke det grundigt igennem, hvornår du rent faktisk vil opsige dit nuværende bredbånd. Der kan nemlig gå tid fra, at du har bestilt det nye bredbånd, til denne forbindelse er aktiv i dit hjem. Overvej derfor nøje, hvordan du kan lave en flydende overgang, så du ikke skal undvære Netflix længere tid end højst nødvendigt. 

Er de 6 måneder ikke gået, betyder det, at du er forpligtet til at betale fuld pris i den resterende periode. Når de 6 måneder er gået, er det i de fleste tilfælde helt gratis at skifte bredbånd. Du kan derfor også overveje, om du lige så godt kan vente med at skifte, eller om det skal være nu og her. 

Når du har opsagt dit nuværende bredbånd og bestilt et nyt, er der ikke meget andet at gøre end at vente – og at skabe forbindelse, når du når dertil. 

Kan jeg få bredbånd uden binding?

Ja, det kan du. Der findes udbydere, der tilbyder bredbånd uden binding, men disse kan være begrænset til enkelte dele af landet. Derfor er det vigtigt, at du som forbruger undersøger, hvad der tilbydes i dit område. 

Som udgangspunkt bør du dog regne med at være bundet i 6 måneder, når du køber et bredbåndsabonnement. 

Hvad er mobilt bredbånd? 

Mobilt bredbånd – det siger lidt sig selv; internet du kan have med dig overalt. Det lyder jo et eller andet sted som det, vi i dag kalder mobiltelefonen. Men tro det eller lad vær’ – mobiler med data har ikke altid eksisteret, og før i tiden var der mange rejsende, der levede højt på mobilt bredbånd. Spørger du os, tror vi stadig på, at det mobile bredbånd har mange år foran sig. Hvorfor? Det er der mange grunde til. 

For det første har vi aldrig været så meget på farten, som vi er i dag. Mange pendler på arbejde, eller har endda overnatninger et andet sted i Danmark som en del af jobbet. Vil man være sikker på at kunne koble sit elektroniske-jeg til, investerer mange derfor i et mobilt bredbånd. 

For det andet ligner det mobile bredbånd et USB-stik, og det fylder altså ikke meget mere end en pakke tyggegummi. Skal du f.eks. arbejde, er det langt mere hensigtsmæssigt for dig at kunne kigge på din computerskærm fremfor en telefon eller en mindre tablet, og derfor er det mobile bredbånd smart. 
Det mobile bredbånd indeholder et SIM-kort, der gør, at du kan bruge det til at gå på internettet, så snart du tilkobler stikket i din computer. 

Det mobile bredbånd bruges dog ikke kun af pendlere og folk, der er på farten. Vi plejer at sige, at det mobile bredbånd er et godt alternativ til de forbrugere, der ikke betegnes som storforbrugere af internettet – altså dem, der blot tjekker e-mails en gang i mellem.