Er billige abonnementer dårlig kvalitet?

Det er en almen opfattelse, at pris og kvalitet hænger sammen. Vi er af den overbevisning, at hvis vi giver lidt flere penge for et produkt, får vi også en bedre kvalitet. Vi oplever det måske især med tøj, hvor en dyrere bluse kan holde flere år modsat en billigere model. Elektronik er også et eksempel på produkter, hvor det kan betale sig at betale lidt mere for et bedre produkt. Men det er ikke alle produkter eller services der nødvendigvis er bedre, bare fordi de er dyrere.

Få et billigt abonnement i en god kvalitet

Når det kommer til abonnementer på bredbånd, har der i mange år været priskrig på det danske marked. Pludselig opstod en masse lavprisselskaber, der kunne sælge bredbåndsforbindelser til meget billige penge. Det fik mange danskere til at skifte fra deres daværende selskaber og over til de nye billige aktører på markedet. Der var dog en vis skepsis overfor disse nye billige selskaber. Kunne de virkelig levere samme kvalitet og service, som de lidt dyrere selskaber? Det viste sig hurtigt, at selve abonnementerne var af ligeså høj kvalitet som de dyrere. Bredbåndssignalet blev leveret via samme teknologi som de store og etablerede selskabers forbindelser, og derved var oplevelsen eller kvaliteten ved internetforbrug ikke forringet. Man kunne dog risikere at skulle give afkald på nogle services som for eksempel hurtig teknikerhjælp. Men det viste sig, at mange danskere var villige til at give afkald på dette i mod at få et billigere bredbåndabonnement. Når alt kom til alt var en billig abonnementspris vigtigere end muligheden for at kunne få en tekniker ud på adresse inden for få dage. I dag er lavprisselskaberne stadig store aktører på markedet, og dette er blandt andet fordi, at den billige pris ikke betyder lavere kvalitet.