Læs e-bøger via din bredbåndsforbindelse

Vi bruger vores elektronik til flere og flere ting. Vores mobiltelefoner, tablets og computere bliver brugt som bank, kalender, fotoalbum og mange andre ting. Vi har efterhånden erstattet mange håndgribelige ting såsom eksempelvis vores familiealbum med elektroniske modsvar. Det samme gælder, når det kommer til bøger. I de senere år er forekomsten af webbaserede e-bogstjenester blevet hyppigere, og det lader til, at flere og flere konverterer til e-bøger fremfor de traditionelle indbundne papirbøger. Når vi tager på ferie, er det lettere at tage vores tablet med, som kan rumme flere bøger på en gang end at fylde vores kuffert med bøger. Når vi er på farten har vi typisk også vores tablet med, og her er det også oplagt, at tabletten er fyldt med gode bøger, hvis vi skulle få en ledig stund.

De fleste udbydere af e-bøger kræver, at du har adgang til en internetforbindelse, hvis du vil læse eller downloade e-bøger. Der er som sådan ingen større krav til din internetforbindelse, når du skal læse eller downloade e-bøger, men som med alting, når du skal downloade, går det hurtigere at downloade, hvis din downloadhastighed er høj. E-bøger fylder som oftest også en hel del, og det kan kræve en del af din internetforbindelse.

Er du typen, der læser mange bøger og gerne vil bruge din computer, tablet eller mobiltelefon til at downloade e-bøger, kan du kontakte din internetudbyder og forhøre dig om din bredbåndshastighed. Ved et hurtigt bredbåndstjek, kan din bredbåndsudbyder fortælle dig, om din hastighed er hurtig nok til at kunne klare at downloade e-bøger. Som hovedregel bør en internetforbindelse på 10 Mbit/sek være nok, når du skal downloade e-bøger.

Hvis du downloader e-bøger på din mobil eller tablet, bør du benytte dig af en trådløs internetforbindelse i stedet for mobilt data, da download af e-bøger kræver en hel del data og derved kan blive en dyr fornøjelse, hvis du benytter dig af det mobile netværksdata.